Alt om funktionærloven

Funktionærloven er en central del af arbejdsmarkedet i Danmark og regulerer rettigheder og pligter for både ansatte og arbejdsgivere. Den gælder for personer, der udfører arbejde af administrativ, teknisk eller andet karakter, hvor der er et ansættelsesforhold, og hvor man typisk får løn. Loven fastsætter regler om blandt andet opsigelse, ferie, sygdom og løn under sygdom. Formålet er at skabe klare rammer, så både arbejdsgiver og medarbejder kender deres rettigheder og pligter. At forstå funktionærloven kan hjælpe dig med at undgå konflikter og sikre, at du eller dine medarbejdere får de rettigheder, loven giver.

Hvem er omfattet af funktionærloven

Funktionærloven gælder ikke for alle ansatte. Den er lavet til at beskytte personer, der arbejder i et fast ansættelsesforhold med et vist ansvar og løn. Typisk dækker den medarbejdere inden for kontor, administration, tekniske funktioner og visse servicejob, men ikke timelønnede med kortvarige ansættelser.

For at være omfattet af loven skal man som regel opfylde nogle kriterier:

• Fast ansættelse: Man skal være ansat på en kontrakt, der ikke er begrænset til enkelte dage eller timer.
• Lønnet arbejde: Loven gælder kun for personer, der modtager løn for deres arbejde, ikke frivillige eller praktikophold uden betaling.
• Arbejdsopgaver: Arbejdet skal have karakter af funktionærarbejde, dvs. administrative eller tekniske opgaver frem for manuelt arbejde.

Det er vigtigt at forstå forskellen mellem funktionær og ikke-funktionær, fordi loven giver særlige rettigheder, som almindelige timelønnede medarbejdere ikke har. For eksempel har funktionærer ret til længere opsigelsesvarsler, løn under sygdom og ferierettigheder, som er mere gunstige end minimumsreglerne i ferieloven.

En praktisk måde at afgøre, om man er funktionær, er at se på ens arbejdsbeskrivelse og ansættelseskontrakt. Selv om man kalder sig “timelønnet kontormedarbejder”, kan man være funktionær, hvis opgaverne passer til lovens kriterier. Det er også værd at vide, at funktionærloven gælder automatisk, medmindre andet er aftalt, og arbejdsgiveren kan ikke fraskrive sig lovens kernebestemmelser.

Opsigelse og varsler

Opsigelse er et område, hvor funktionærloven tydeligt beskytter medarbejderen. Den angiver regler for, hvordan og hvornår en arbejdsgiver kan opsige en funktionær, og hvor lang varsel der skal gives.

Varsel ved opsigelse afhænger af anciennitet:

• Mindre end 6 måneders ansættelse: 1 måneds varsel
• 6 måneder til 3 års ansættelse: 3 måneders varsel
• 3 til 6 års ansættelse: 4 måneders varsel
• 6 til 9 års ansættelse: 5 måneders varsel
• 9 til 12 års ansættelse: 6 måneders varsel
• Mere end 12 års ansættelse: 6 måneder

Opsigelse skal ske skriftligt, og den skal angive årsagen, hvis det er arbejdsgiver, der siger op. Funktionærloven beskytter også mod uberettiget opsigelse, hvilket betyder, at en opsigelse skal have saglig grund. Eksempler på saglige grunde kan være:

• Virksomhedens økonomiske situation
• Manglende arbejdsindsats eller samarbejdsevner
• Omstruktureringer, hvor stillingen bortfalder

Medarbejderen kan derimod altid opsige sin stilling med et varsel på 1 måned, uanset anciennitet. Under opsigelsesperioden skal medarbejderen have fuld løn, medmindre andet er aftalt.

Det er også værd at bemærke, at funktionærloven indeholder særlige regler for opsigelse i forbindelse med sygdom, graviditet og barsel. Arbejdsgiveren kan som udgangspunkt ikke opsige en funktionær under sygdom i de første 120 dage, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

Rettigheder ved sygdom og ferie

Funktionærloven giver klare regler for, hvordan sygdom og ferie skal håndteres. Dette sikrer, at medarbejdere ikke mister indkomst ved sygdom og samtidig kan holde ferie med betaling.

Sygdom:

• Medarbejderen har ret til fuld løn under sygdom, typisk op til 120 dage.
• Arbejdsgiveren kan kræve dokumentation, f.eks. en lægeerklæring, hvis sygdommen varer længere tid.
• Retten gælder både almindelig sygdom og barselssygdom, men der kan være særlige regler for længerevarende sygdom.

Ferie:

• Alle funktionærer har ret til ferie med løn, som reguleres af ferieloven, men funktionærloven supplerer med ekstra sikkerhed, fx ved opsigelse.
• Feriepenge optjenes løbende og kan bruges i det efterfølgende ferieår.
• Hvis ansættelsen ophører, har medarbejderen ret til feriegodtgørelse for ikke-afholdt ferie.

Derudover indeholder funktionærloven regler om fravær på grund af barns sygdom, lægebesøg og lignende situationer. Formålet er at skabe tryghed for medarbejderen, så man ikke mister løn ved midlertidige udfordringer i livet.

Funktionærloven giver både medarbejdere og arbejdsgivere tydelige rammer. Den sikrer rettigheder ved opsigelse, sygdom og ferie, samtidig med at den skaber klarhed om, hvem der er omfattet. At kende sine rettigheder kan gøre hverdagen mere overskuelig og forebygge konflikter på arbejdspladsen.